Norræna leikhúsráðið (Nordisk Teaterunion) ákvað á fundi sínum í Kaupmannahöfn þann 23. apríl að Kari Hotakainen frá Finnlandi hlyti norrænu leikskáldaverðlaunin fyrir leikritið Punahukka (Border Crossings/Arvelige Faktorer).
Verðlaunin eru veitt á tveggja ára fresti og í ár var Jón Atli Jónasson tilnefndur fyrir Íslands hönd fyrir leikrit sitt Brim. Danmörk tilnefndi Jokum Rohde fyrir Pinocchios aske, Svíþjóð Mathias Andersson fyrir Sex, droger og våld og Noregur Jon Fosse fyrir Svevn.
Verðlaunin verða veitt við setningu Norrænna leiklistardaga í Tívolí í Kaupmannahöfn þann 31. júlí nk.
Úrskurður dómnefndar er á þessa leið:
Den finske dramatiker Kari Hotakainen har skrevet et scenespil af meget høj kvalitet.
Teksten er flerdimensional, fuld af dybde i dens spændende og civilisationskritiske samfundsskildring og personerne fremstilles fulde af humor og ironi. Hotakainen
bemægtiger sig sine tilskuere med sit sprog og sine replikker, der er ironiske og
morsomme samtidigt med at det gør ondt Hvad sker der når konduktøren på toget mellem Helsingfors og St. Petersborg ser Jesus på grænsestationen?
Bliver der hermed vendt op og ned på livets grundlag? Det er alvorlige temaer dramatikeren præsenterer os for.
Scenespillet ”Punahukka” er et overflødighedshorn af temaer; som moralens relativitet, det lette ved at gøre andre ondt, og det svære ved at gøre det gode. Eller almindelige menneskers tilladte stræben efter at stifte en almindelig familie og leve et almindeligt liv.
Og naturligvis Finlands og Ruslands altid lige problematiske forhold.
Eller Finlands historie efter Sovjetimperiet: når tyranniet, som retfærdiggør alt, er væk, burde man vel blive voksen, men det er nødvendigvis hverken morsomt eller enkelt hver gang. Selvom stykket ender lykkeligt efterlades tilskuerne alligevel med den dobbelttydige fornemmelse, der er typisk for Kari Hotakainen’s forfatterskab.
Hotakainen er en seriøs forfatter med vigtige budskaber, som man har mest lyst til at lovprise med alle de rette formuleringer. Alligevel gnaver en mistanke i baghovedet, om at det måske ikke er den fulde sandhed. Måske kører han bare rundt med os for sin egen fornøjelses skyld. Hotakainens replikker er som Hotakainens meninger – de sigter på en hel flok harer, som så alle løber i hver sin retning.
